Da jeg for kort tid siden var i København fik jeg købt noget lakridspulver som jeg jo måtte se at få prøvet i et eller andet. Da min dreng den anden dag havde legekammerat med hjem og min pige var på besøg hos en veninde, havde jeg masser af tid til at finde på noget.
Jeg tænkte jeg ville forsøge mig med min basisopskrift på småkager og så tilsætte lakridspulveret heri. Der er delte meninger om smagen. Min mand synes det blev lidt underligt, men jeg synes de smager dejligt. Nu holder jeg jo også utroligt meget af lakrids.
Lakridssmåkager
100 g. mørkt muscovado sukker75 g. sukker
137 g. smeltet afkølet margarine
1 æg
1 tsk. vanillesukker
½ tsk. natron
190 g. mel
50 g. havregryn
2 tsk. rå lakridspulver
2 tsk. fint lakridspulver
Margarine og de to slags sukker piskes sammen.
Ægget piskes i.
Vanillesukker, natron, mel, havregryn og lakridspulver røres sammen.
De 2 blandinger røres sammen med en grydeske.
Småkagerne sættes på plader med 2 skeer. Der skal være god plads mellem kagerne da de flyder ud under bagningen.
Kagerne bages ved 170 grader i ca. 14 min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar