fredag den 3. august 2012

Smukke ærteblomster på terrassen

Endelig i år er det lykkedes mig at få fremelsket en omgang ærteblomster der ikke bare ligner noget man har glemt at vande i et par måneder.

Jeg har først de senere år fundet glæden ved havearbejde. Måske skyldes det at jeg har fået børn som virkelig er meget ude. Af den grund er jeg det jo også og da det er begrænset hvor længe ad gangen jeg har lyst til at lege i sandkassen, måtte jeg jo finde andre ting at beskæftige mig med. Og denne ting blev mine krukker som hvert år fyldes med fantastiske blomster. I år forsøgte jeg mig for første gang med at forspire tingene selv i stedet for bare at købe færdige planter. Det var både en sjov og frustrerende oplevelse.

I første omgang købte jeg en lille forspiringskasse med låg. Så langt så godt. Så fik jeg den fyldt med jord og frø. Alle de små spirer kom rigtig fint og det hele så bare så godt ud. Meeeeennnnn

Jeg glemte at tage låget af en morgen inden jeg skulle på arbejde og så blev det mega varmt og da jeg kom hjem var der ikke meget tilbage der rent faktisk var levende. Nå tænkte jeg, så må jeg prøve igen.
Anden gang gik det noget bedre og nu kan jeg sidde i mit køkken og nyde frugten af mine anstrengelser.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar